VIDENSKAB

Ti kvinder, der har revolutioneret videnskaben

I århundreder, hvis ikke årtusinder, har videnskabens verden været et næsten udelukkende mandligt miljø, hvor kvinder har været udelukket fra universiteter, akademier og generelt fra alle steder, hvor der foregår kulturelle diskussioner. På trods af dette har kvinder altid været i stand til at yde et enormt bidrag til videnskaben siden oldtiden.

I århundredernes løb har der bestemt ikke manglet kvindelige videnskabsmænd, som gennem deres studier har været i stand til at give et enormt skub til hidtil lidet undersøgte områder, men også til at sætte sig igennem som de bedste i et totalt mandsdomineret miljø. Derfor er det kun rimeligt at give disse personer den fornødne anerkendelse.

I denne korte artikel vil vi gerne præsentere Dem for nogle af de mest indflydelsesrige og revolutionerende kvinder inden for videnskabelige opdagelser af enhver art.

Getty Images/Wikipedia
10 kvinder, der har revolutioneret videnskaben
I århundreder, hvis ikke årtusinder, har videnskabens verden været et næsten udelukkende mandligt miljø, hvor kvinder har været udelukket fra universiteter, akademier og generelt fra alle steder, hvor der foregår kulturelle diskussioner. På trods af dette har kvinderne lige siden antikken været i stand til at yde et enormt bidrag til videnskaben, og i løbet af århundrederne har der bestemt ikke manglet kvindelige videnskabsmænd, som gennem deres studier har været i stand til at give et enormt skub til hidtil lidet undersøgte områder, men også til at gøre sig gældende som de bedste i et totalt mandsdomineret miljø. Derfor er det kun rimeligt at give disse personer den fornødne anerkendelse. I denne korte artikel vil vi gerne præsentere Dem for nogle af de mest indflydelsesrige og revolutionerende kvinder inden for videnskabelige opdagelser af alle slags.
Di Sconosciuto - Sconosciuta, Pubblico dominio, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2616
Caroline Lucretia Herschel (Hannover, 16. marts 1750 - Hannover, 9. januar 1848)
Hun var en pioner inden for astronomi og arbejdede sammen med sin bror især med kometer og blev sandsynligvis den første kvinde i historien til at opdage en komet. Hun var også en af de to første kvinder nogensinde, der blev optaget sammen med sin "kollega" Mary Somervillog i det prestigefyldte Royal Astronomical Society.
Getty Images
Lise Meitner (Wien, 7. november 1878 - Cambridge, 27. oktober 1968)
Denne videnskabsgigant var afgørende for den teoretiske forklaring af atomfysikken, især fission. Lise Meitner brugte især Einstein 's undersøgelser til at beregne den energi, der frigives under fission, og lagde dermed grundlaget for senere nukleare undersøgelser. På trods af hans indsats fuldendte Otto Hahn (hans barnebarn) sin forskning (som hun havde fortalt ham om) og vandt Nobelprisen i 1945 uden at nævne sin kollegas arbejde.
Getty Images
Dorothy Mary Crowfoot Hodgkin (Cairo, 12. maj 1910 - Shipston-on-Stour, 29. juli 1994)
Hendes studier af røntgendiffraktion gav hende Nobelprisen i kemi i 1964. Hun var den første videnskabsmand, der foretog analyser baseret på tredimensionelle beregninger for at definere molekylestrukturen. Hendes opdagelser omfatter strukturen af visse molekyler såsom kolesterol (1937), penicillin (1945), vitamin B12 (1954) og insulin (1969).
Getty Images
Augusta Ada Byron, Grevinde af Lovelace, bedre kendt som Ada Lovelace (London, 10. december 1815 - London, 27. november 1852)
Selv om denne påstand nogle gange er blevet anfægtet, kan adelsdamen betragtes som historiens første computerprogrammør. Blandt hendes studier blev der nemlig også fundet en algoritme til at generere tallene på Bernoulli, som anses for at være den første algoritme, der udtrykkeligt var beregnet til at blive behandlet af en maskine.
Getty Images
Hedy Lamarr, pseudonym for Hedwig Eva Maria Kiesler (Wien, 9. november 1914 - Altamonte Springs, 19. januar 2000)
Den østrigske skuespillerinde, der blev naturaliseret i USA, er først for nylig blevet opdaget for hendes bidrag til videnskaben. Hun var tidligere ingeniørstuderende og flyttede til USA for at komme væk fra Hitlers Tyskland. Her udviklede hun et fjernstyringssystem til torpedoer og et modulationssystem til kodning af oplysninger på radiofrekvenser til et apparat, der modtog dem i samme rækkefølge som de blev sendt. Denne teknologi kan betragtes som forfaderen til nutidens wireless.
Getty Images
Maria Tecla Artemisia Montessori, kendt som Maria Montessori (Chiaravalle, 31. august 1870 - Noordwijk, 6. maj 1952)
Maria Montessori er verdenskendt for at have skabt den pædagogiske metode, der bærer hendes navn, og som indebærer oprettelsen af åbne eller kommunikerende klasseværelser, hvor børn i forskellige aldre kan interagere med hinanden. Formålet med sådanne interaktioner er at give børnene ikke kun støtte fra en voksen, men også fra en jævnaldrende, hvilket fremmer udveksling af viden og gensidig hjælp. Desuden var hun en af de første kvinder i Italien, der blev færdiguddannet i medicin.
Di Cirone-Musi, Festival della Scienza, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curi
Margherita Hack (Firenze, 12. juni 1922 - Trieste, 29. juni 2013)
Hun er en legendarisk italiensk astrofysiker og har altid været en del af arbejdsgrupper på ESA og NASA. Hans arbejde med stjernespektrer er vigtigt, og hans debatter om modsætningen mellem videnskab og religion er også berømte.
Getty Images
Rita Levi-Montalcini (Torino, 22. april 1909 - Rom, 30. december 2012)
Hun er en af Italiens store hjerner og modtog i 1986 Nobelprisen i medicin for sin forskning, hvor hun opdagede og illustrerede nervefibervækstfaktoren (i dette tilfælde den axonale struktur). Hun har modtaget mange andre vigtige priser og var den første kvinde, der blev optaget i Det Pavelige Videnskabsakademi. Den 1. august 2001 blev hun udnævnt til senator på livstid af præsidenten for Den Italienske Republik. Carlo Azeglio Ciampi.
Getty Images
Maria Salomea Skłodowska bedre kendt som Marie Curie (Warszawa, 7. november 1867 - Passy, 4. juli 1934)
Hun er måske den største kvinde inden for verdens videnskab og vandt i 1903 Nobelprisen i fysik (som den første kvinde nogensinde) sammen med sin mand for sine studier af stråling. Ikke nok med det, hun modtog også Nobelprisen i kemi i 1911 for sin opdagelse af radium og polonium. Hun er en af de kun fem personer, der har vundet Nobelprisen to gange, og den eneste, der har vundet den på to forskellige områder. Hun var også den første kvinde, der underviste på Sorbonne-universitetet.
Di MRC Laboratory of Molecular Biology - From the personal collection of Jenifer Glynn., CC BY-SA 4.
Rosalind Elsie Franklin (London, 25. juli 1920 - London, 16. april 1958)
Hans arbejde var af grundlæggende betydning for forståelsen af molekylerne i DNA og RNA. Som det ofte er tilfældet, blev hans bidrag til forståelsen af disse molekyler ikke anerkendt i lang tid.
nyheder om de store hollywoodskuespillere
21/06/2024
Informativa ai sensi della Direttiva 2009/136/CE: questo sito utilizza solo cookie tecnici necessari alla navigazione da parte dell'utente in assenza dei quali il sito non potrebbe funzionare correttamente.